Handelsbetingelser

Betaling

Nordland Seeds IVS modtager betaling med bankoverførsel, ViaBill og Mobilepay.

Nordland Seeds IVS krypterer alle dine oplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol.

Levering

Nordland Seeds IVS sørger for levering med Post Nord (med mindre andet angives). Leveringstider: Vi leverer i løbet af 3-5 hverdage i Danmark. Da vi er et nyt firma, arbejder vi hurtigst muligt, på at blive lagerførende med størstedelen af produkter, som findes på Nordland-seeds.dk. Indtil da, vil vi ofte være afhængige af, at bestille hjem fra vores leverandører, for at kunne opfylde din ordre (vi bestiller som udgangspunkt to gange ugentligt: Mandag og torsdag). Leverandørerne leverer til os inden 48 timer, hvorefter vi vil afsende med dag-til-dag-levering. I forlængelse af dette, vil der derfor – i sjældne tilfælde – kunne forekomme udsolgte varer hos leverandøren, hvilket kan resultere i en lidt længere leveringstid (da vi så skal bestille hos en alternativ leverandør). I dette tilfælde vil vi hurtigst muligt kontakte dig pr. mail, hvor vi vil informere dig om situationen og evt. ny leveringstid, og tilbyde dig kompensation eller pengene retur. Rettidig levering udover dette, forudsætter dog, at Post Nord overholder deres leveringstider. Såfremt der opstår forsinkelser hos Post Nord, vil dette tilsvarende forsinke leverancen i forhold til den ønskede leveringsdato. Post Nords kvalitetsmål omkring leveringssikkerhed er minimum 97% for brevpakker og minimum 99% for pakkepost. Bemærk dog, at disse procentsatser er gennemsnitlige, og kan dække over store lokale og tidsbegrænsede variationer. Nordland Seeds IVS kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Post Nord. I tilfælde af meget forsinkede (adskillige dage) eller decideret udeblevne leverancer, fremsender Nordland Seeds IVS naturligvis en ny leverance uden beregning.

Fragt

Danmark: Der er gratis fragt ved køb for 449,- DKK eller mere hos Nordland-seeds.dk. Handler du for under 449,- DKK, betaler du et forsendelsesgebyr på 29,- DKK. Vi pakker altid din forsendelse godt og grundigt ind. Forsendelsen vil fremstå 100% diskret og uden relation eller association til indholdet. Afsender-navnet vil ikke fremstå som Nordland Seeds, men vil være en anden (som vi jævnligt skifter). Vi afsender din ordre som Quickbrev og du vil derfor modtage din bestilling i postkassen. Hvis anden form for levering ønskes, så kontakt os, hvorefter vi i fællesskab aftaler en alternativ løsning.
Vi leverer til hele EU-området. Grønland/Færøerne: Kontakt os for pris og leveringstid. Bemærk: Alle varer til Grønland og Færøerne er momsfrie. Resten af Europa: Kontakt os for pris og leveringstid.

Reklamationsret

Nordland Seeds IVS yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Nordland Seeds IVS indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder Nordland Seeds IVS returneringsomkostninger i rimeligt omfang.

Reklamation og varereturnering

Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes du henvende dig på vores mail kontakt@nordland-seeds.dk eller via kontaktsiden. Ved varereturnering bemærk venligst, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse eller aflevere varen personligt hos os. Det er naturligvis ikke et krav, men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Refusion

I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid til betalingsmiddel, som betalingen kom fra.

Fortrydelsesret

Der er 14 dages returret på varerne, regnet fra den dag de modtages, derefter 14 dag til at sende det retur.  Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i væsentligt samme stand og mængde som du modtog den. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto indenfor få dage. Omkostninger til returnering skal du selv afholde.

Forbrugeren kan fortryde et køb, selvom varen er blevet brugt. En vare er kun brugt, hvis den bruges ud over, hvad der er muligt ved at afprøve varen i en fysisk butik. Hvis varen er brugt, bliver der lavet en konkret vurdering af, hvad varen som brugt kan sælges for til en anden forbruger.