Guerilla dyrkning grow cannabis

Guerilla-dyrkning af cannabis: Hvor og hvordan?

Guerilla-dyrkning er udendørs dyrkning af cannabis på et skjult sted. Guerilla-dyrkning er ideelt for dem, der ikke har egen have eller mulighed for at dyrke indendørs med lamper, ventilation samt alt hvad det indebærer.

Et hemmeligt sted i naturen kan derfor være din bedste – og måske eneste mulighed – for at dyrke cannabis.

Dette blogindlæg hjælper dig med nogle nyttige tips til at holde lav profil med din hemmelige have, samt hjælpe dig med at finde et godt sted til dine planter.

Guerilla dyrkning grow cannabis

Fordele og ulemper ved guerilla-dyrking af cannabis

En af de største fordele ved guerilla-dyrkning af cannabis, er, at dine planter ikke står på din private bopæl; og risikoen derfor er minimal, hvis det skulle blive opdaget.

Den største ulempe er, at det indebærer ekstra besvær med pasningen og udfordringer ift. at tjekke op på dem regelmæssigt.

Andre anseelige ulemper er at de kan blive opdaget af tilfældige mennesker, der måske stjæler eller ødelægger afgrøderne. Dyr, såsom hjorte, insekter m.v. har også mere eller mindre frit slag, og kan hurtigt få gjort kål på dine planter.

Det er dog forskellige ting, man kan gøre, for at eliminerer eller reducere risikoen. Med en god plan og lidt held, er det både utrolig sjovt og givende, at gro cannabis udendørs – guerilla-style!

1) Find et godt sted udendørs

Det første og vigtigste punkt er at finde et egnet sted til at gro dine planter. Det skal selvsagt være diskret. Jo mere diskret, desto bedre.

Udforsk området for velegnede steder, og hold øje med naturstier, fodaftryk, skrald og andre tegn på trafik i nærmiljøet. Tag højde for at cannabisplanter under de rette omstændigheder kan duftes helt op til 10-15 meter væk, så hold afstand fra bygninger, veje, stier etc.

Sommeren er det bedste tidspunkt at udforske potentielle steder, da det kan være vanskeligt, at bedømme, om der er tilstrækkelig skjul når vegetationen er helt eller delvist afløvet uden for sæsonen.

Det er vigtigt, at der ikke er gadelamper eller andre kunstige lyskilder, der kan forstyrre cannabissens mørkecyklus om natten. Cannabisplanter har ligesom mennesker brug for en god nats søvn. Hvis de får lys om natten kan det stresse dem i sådan en grad, at de bliver hermafroditter og udvikler frø i stedet for topskud/blomster.

Stedet skal, samtidigt med at være diskret, ikke være i skygge, men have rigeligt med soltimer hver dag; planter i skygge vil ikke udvikle sig ordentligt. I praksis er det ofte et kompromis mellem at have planterne skjult af omkringliggende vegetation og landskab, samtidigt med at de får det maksimale antal soltimer pr. dag.

Vand

Nem og hurtig adgang til vand er en kæmpe fordel. I eventuelle tørkeperioder/hedebølger, hvor planter har ekstra meget brug for vand, kan det være afsindigt arbejdskrævende, at slæbe 5-liters dunk efter 5-liters dunk gennem buskads og krat. Udover, at være hårdt fysisk arbejde, resulterer det i unødig trafik til og fra dyrkningsstedet, hvilket øger risikoen for opdagelse.

Det ideelle sted har derfor adgang til vand, såsom en sø eller å, i nærheden. På den måde kan man reducere trafikken og slæbet betydeligt.

Hvis de står i nærheden af en vandkilde, kan det også være, at jorden altid har nok fugtighed; selv i tørkeperioder. På den måde kan man helt undgå manuel vanding. Dog skal man være opmærksom på at for meget fugtighed i jorden, kan få rødderne til at drukne og rådne. Derudover kan ekstrem regn få søen/åen til at gå over dens bredder, og oversvømme og ødelægge grostedet. Alle disse forhold bør derfor indgå i dine beregninger.

Jorden

Hvis jorden ikke er rig på næring, kan det være nødvendigt at gøde, eller på anden måde jordforbedre arealet.

Gødningstabletter/pinde, der langsomt bliver opløst, når det regner, er praktiske og diskrete ift. transport til stedet. Alternativt kan man transportere sække med god jord. Dette er dog noget arbejdskrævende og upraktisk, da man sandsynligvis er til fods det meste af vejen; og ydermere er der risikoen for at det tiltrækker uønsket opmærksomhed.

2) Beskyttelse af dine planter

Udendørs er der mange farer for dine planter, da de som udgangspunkt står helt ubeskyttet for vind, vejr og dyreliv.

Det kan derfor være en god idé, at beskytte dit grosted eller individuelle planter med trådhegn (gerne det grønne, så det falder i med naturen) eller hønsenet. Dette forhindrer dyr, såsom hjorte, gnavere osv. i at forårsage bidskader på dine planter.

I visse havecentre og online kan man også finde forskellige afskrækkelsesmidler, der virker på vildt, harer og mus.

Et andet trick, der virker mestendels på klovbærende vildt, er at spænde en fiskeline i hoftehøjde rundt om adgangsvejene til dit grosted. Det er så godt som usynligt og kan med fordel bruges på relativt åbne arealer, hvor trådhegn ikke er en mulighed. Når f.eks. et dådyr rammer tråden, vil den blive forskrækket og løbe i modsat retning. Husk dog at tage fiskelinerne ned, når du er færdig med stedet, da fugle og andet kan få det viklet om benene eller på anden måde komme til skade, hvis det blot bliver efterladt løst på jorden.

Når man tilser planterne, bør man også tjekke for insekter og andre små skadevoldere. Der kan med fordel sprøjtes med bl.a. neem-olie, der virker forebyggende og reducerer risikoen for angreb af bladlus og spindemider. Er der mange snegle i området, kan ølfælder også være en god lille investering.

3) Øvrige tips

Hvis man benytter den samme rute hen til ens grosted, vil det hurtigt skabe naturlige stier. Bøjet græs, knækkede grene og fodspor tiltrækker opmærksomhed, og gør det mere sandsynligt, at det bliver opdaget (ydermere vil dyr også tiltrækkes af disse stier). Sørg derfor for at dække det til og ”rydde” op efter dig selv, så det ser naturligt og ufremkommeligt ud.

Det kan også være en god idé at have en troværdig historie forberedt på forhånd, såfremt du skulle blive opdaget på vej til eller nær dit grosted. Overvej også at medbringe rekvisitter. F.eks. underbygger et kamera eller en kikkert forklaringen om, at man er fugleinteresseret og er på fugletur.

Et såkaldt ”vildt-kamera”, som bliver brugt af jægere, er en smart måde at se om stedet er blevet besøgt på. De er nemme at gøre ”usynlige”, bliver aktiveret af bevægelse og gemmer optagelserne på et SD-kort. Fra nyt kan de nemt koste 1000,- men er ofte til salg på DBA for et par få hundrede kr. Hvis der er tegn på ubudne gæster, kan man på den måde 100% afgøre om man har haft besøg af dyr eller mennesker; og handle korrekt derefter.

Indsamling af regnvand tæt på lokaliteten v.h.a. en tønde og presenning kan være et godt alternativ, hvis man ikke har vand tæt på. Tønden kan graves ned i jorden, så den ikke rager op, og presenningen bør naturligvis være grøn eller lign. så den falder i ét med omgivelserne.

4) Høsten

”Yes, endelig blev de færdige!”

Det er svært ikke være utålmodig og haste for at få høsten i hus, bogstaveligt talt, men det er et kritisk punkt, der bør planlægges nøje på forhånd.

Transporten af de modne, saftige topskud, der på dette tidspunkt afgiver den karakteristiske aroma på fuld hammer, er det mest risikable tidspunkt under hele processen.

Et godt tidspunkt er tidligt om morgenen, når der er mindst aktivitet i området. Sent på aftenen er et mindre godt tidspunkt, da man så kæmper med en tidshorisont, der hedder solnedgang, hvor det er svært at orientere sig og man kan blive nødt til at stoppe arbejdet eller bruge lommelygte mv.

Under høsten frigives plantens dufte fra de åbne stængler og bristede krystaller, og selv en let sommerbrise kan bære disse over betydelige afstande. Det er derfor vigtigt, at arbejde hurtigt, og have styr på alle detaljer.

Klip hurtigt planten i hele grene ad gangen, og læg dem i en nogenlunde lufttæt plastikkasse. Dette gør det muligt, at transporterer planten væk, begrænser duften og beskytter topskuddene fra at blive ødelagt undervejs. Disse kan så transporteres hjem, hvor selve manicurering/triminingen kan foregå i ro og mag (evt. med lukkede vinduer, hvis du har naboer tæt på).

NB. Husk at rydde op efter dig. Ikke kun af hensyn til naturen, men også fordi du gerne skulle have sikkerhed for at dit hemmelige grosted ikke bliver opdaget resten af året. Når efteråret kommer, kan dit ellers skjulte sted vise sig at være meget synligt, og efterladte potter og andet groudstyr er en stort give-away til evt. jægere, børn og hundeluftere, der måtte færdes i området resten af året.

5) Gode sorter til guerilla-dyrkning

Chancen for et succesfuld guerilla-grow bliver større ved at vælge den rigtige cannabissort. Gode sorter er nogle, der har høj modstandsdygtighed over for mug og skadedyr, og/eller forbliver lave i højden og sidst, men ikke mindst, naturligvis er velegnet til udendørs dyrkning.

Her er en lille liste med forslag over gode guerilla-sorter:

Del: