Den ultimative danske guide til skadedyr i cannabis

Der er ikke mangel på skadedyr, der elsker at mæske sig i cannabisplanter.

Skadedyr er overalt i naturen og kan finde vej til planterne indend√łrs p√• mange m√•der; f.eks. gennem √•bne vinduer/ventilations-indsug, kontamineret gromedie og haveredskaber eller via ens eget t√łj eller husdyr. Det er vigtigt at kunne identificere dem tidligt i forl√łbet, da de ellers kan udrette stor skade.

Her er nogle af de mest hyppigt forekommende danske skadedyr:

Indhold:

Spindemider
Bladlus
S√łrgemyg
Trips
Mellus
Skjoldlus
Kålorme, larver etc.
Snegle
Opsummering

 

Spindemider (Tetranychus urticae)

Disse er nogle af de mest almindelige, berygtede ‚Äď og frygtet – skadedyr inden for cannabisverden. De findes udenfor, hvor de d√łr om vinteren, men hvis de bliver introduceret til et indend√łrs milj√ł kan de desv√¶rre leve og reproducere √•ret rundt. En m√•de hvorp√• de ofte kommer er via stuesplanter k√łbt i supermarked eller fra planteskole. Det er derfor en rigtig god id√© at tjekke dem igennem f√łr man bringer dem hjem.

Spindemide cannabis skadedyr
Spindemider er bittesm√• spindlere, der er utrolig sv√¶re at se netop pga. deres st√łrrelse, samt at de prim√¶rt opholder sig p√• undersiden af bladene.

Man skal v√¶re s√¶rdeles omhyggelig (eller heldig), for at opdage dem, f√łr man ser symptomer.

Langt det mest almindelige er at man f√łrst ser tegn p√• at der er noget galt med planten: Der forekommer hvide eller gule prikker p√• bladene, som gradvist vokser sig st√łrre og st√łrre. Dette kan i begyndelsen nemt forveksles som et g√łdningsrelateret problem, men prikkerne er v√¶vsskader for√•rsaget af spindeminderne, som sidder p√• undersiden af bladene og suger plantesaft.

Når angrebet er fremskredet vil midernes spind blive mere og mere omfattende og synligt.

Hvordan bekæmper man spindemider?

Der findes mange produkter p√• markedet til dette, men et super godt bek√¶mpelsesmiddel, der tilmed er fuldt organisk, er Plant Vitality Plus fra hollandske B.A.C.Plant Vitality Plus mod cannabis skadedyr, som kan k√łbes her p√• siden.

En opl√łsning af dette i forholdet 1:20 spr√łjtes med forst√łverflaske p√• hele planten (s√¶rligt vigtigt er undersiden af bladene). Ogs√• overfladen af gromediet spr√łjtes for at f√• ram p√• √¶ggene. Produktet er fotosensitivt, hvilket vil sige at applikationen skal foreg√• i plantens natteperiode; helst lige efter lyset er slukket, s√• det har hele natten til at virke. Spr√łjtningen dr√¶ber spindemiderne s√•vel som deres √¶g efter f√łrste gang og behandlingen gentages efter 5 dage.


N√•r f√łrst man har f√•et dem, er det dog sv√¶rt at komme helt af med spindemider, og de har tendens til at komme igen efter nogle uger eller m√•neder. Temperaturer under 15 ¬įC s√¶nker deres reproduktionsrate betydeligt, hvilket kan v√¶re en m√•de at holde dem under kontrol (men er ikke ideelt for selve cannabissen). I yderst konsekvens kan det v√¶re n√łdvendigt at desinficere hele rummet og alt udstyr, potter, bakker m.v., vente et par uger eller en m√•ned, og s√• starte forfra med nye planter og gromedie. Det er et k√¶mpe arbejde, s√• der er ogs√• dem der v√¶lger at leve med spindemiderne og bek√¶mper dem kontinuerligt. Der er eksempler p√• at de kan forsvinde efter 1 √•r ved konsekvent bek√¶mpning.

Biologisk bekæmpelse

En biologisk bek√¶mpelsesmetode er brug af nyttedyr, som kan k√łbes p√• nettet (f.eks. nyttedyr.dk og bioplant.dk). Spindrovmiden (Phytoseiulus persimilis) er et glumsk lille rovdyr med speciale i spindemider. Hvis man har haft problemer med spindemider og forventer at de snarligt kommer igen, kan rovmiderne uds√¶ttes pr√¶ventivt. V√¶r dog opm√¶rksom p√• at disse relativt hurtigt d√łr af sult, hvis deres f√łdekilde, spindeminderne, ikke er udkl√¶kket endnu.

Bladlus (Aphidoidea)

Bladlus er oftest et problem udend√łrs og i drivhus, men kan – ligesom spindemiden ‚Äď komme indend√łrs via t√łj, husdyr, et √•bent vindue/indsug eller haveredskaber.

F√• bladlus er ikke noget problem (og naturligt udend√łrs), men da de reproducerer med uhyggelig fart er de en potentiel katastrofe, da store kolonier hurtigt kan f√• gjort k√•l p√• en ellers sund og st√¶rk cannabisplante. Yderligere kan infestioner af bladlus have medf√łlgende konsekvenser i form af infektions- og skimmelangreb p√• planten.

bladlus cannabis skadedyr
Der er over 400 arter bladlus i Danmark. De er typisk 1-3 mm og opholder sig fortrinsvist p√• undersiden af bladene, hvor de suger plantesaft. De f√łder levende unger og kan derfor vokse hurtigt i antal.

Udseendem√¶ssigt fleste de kender nok bladlusen; de er p√• st√łrrelse med et knappen√•lshoved og er normalt gr√łnne, men de findes ogs√• i hvide, sorte eller n√¶rmest lyser√łde varianter.

De kan umiddelbart forveksles med s√łrgemyg (Sciaridae), da de kan have vinger. Bladlus kan holde til p√• hele planten; p√• topskud, grene og blade. Deres gr√łnne variant kan v√¶re sv√¶re at f√• √łje p√•, is√¶r da de ynder at opholde sig lidt skjult p√• planten; ofte v√¶k fra direkte lyskilder.

Bladlusene lever af at suge plantesaft og udskiller et tyk, kl√¶bende stof kaldet ‚ÄĚhonningdug‚ÄĚ. N√•r det t√łrrer bliver omr√•det yderst modtagelig for udvikling af forskellige svampearter, bl.a. sort skimmelsvamp. Dette kan hurtigt sprede sig til hele planten. Honningduggens s√łde duft virker desuden som en veritabel magnet p√• myrer. De vil str√łmme til i stort antal og beskytter bladlusene mod deres naturlige fjender, hvilket selvsagt er d√•rligt nyt for planten. Derudover blokere honningduggen dele af bladene og g√łr her fotosyntese umulig.

En cannabis under alvorligt angreb f√•r kr√łllede og deforme blade, som visner og/eller gulner grundet stress og celleskade. Dette h√¶mmer plantens v√¶kst i alvorlig grad.

Hvordan bekæmper man bladlus?

Indend√łrs er det f√łrst og fremmest altid en god id√© at bruge klisterf√¶lder/insektpapir. Dette kan stoppe flyvende bladlus i at n√• planten, samt give en tidlig indikation p√• forest√•ende problemer.
insektmiddel cannabis skadedyr
B√•de indend√łrs og udend√łrs er der mange der spr√łjter med neemolie, som er organisk, og virker effektivt – ikke kun mod bladlus -, men mange andre skadedyr. Man skal dog v√¶re opm√¶rksom p√• at neemolie kun b√łr benyttes i v√¶kstfasen eller tidligt i blomstringen da dens kraftige duft kan √łdel√¶gge smagen og aromaen af ens afgr√łder.

Vi kan ogs√• anbefale Insektfri Spruzit fra hollandske ECOstyle, som er en f√¶rdigblandet opl√łsning best√•ende af en naturligt udtr√¶k af krysantemum. Det er i vores erfaring virksomt, og er vigtigst af alt godkendt til spiselige afgr√łder samt til brug p√• √łkologiske omr√•der, og kan derfor bruges helt op til h√łsttidspunktet. Opl√łsningen spr√łjtes direkte fra sprayflasken p√• hele planten (det er vigtigt ogs√• at f√• d√¶kket undersiden af bladene), hvorefter bladlusene d√łr efter kort tid. Undg√• at spr√łjte om dagen eller i temperaturer over 25 C¬į for bedste effekt. Hvis angrebet er s√¶rlig slemt, kan behandlingen med fordel gentages efter 7 dage.

Biologisk bekæmpelse

En biologisk bek√¶mpelsesmetode er brug af nyttedyr, som kan k√łbes p√• nettet (f.eks. nyttedyr.dk og bioplant.dk). Marieh√łns (Adalia bipunctata) og guld√łjer (Chrysopidae) er begge blandt bladlusens st√łrste naturlige fjender og derfor et fortr√¶ffeligt valg. Man kan ogs√• benytte dem pr√¶ventivt f.eks. en uge efter at man har spr√łjtet, s√• eventuelle overlevere eller nytilkomne bladlus f√•r en barsk velkomst.

S√łrgemyg (Sciaridae)

S√łrgemyg er sm√• fluer, der er aflange og sorte. De formerer sig i gromediet, men kan ogs√• findes i hydroponiske systemer uden gromedie s√•som NFT-systemer. P√• engelsk kaldes de ‚ÄĚfungus gnats‚ÄĚ fordi de lever af d√łdt og svampeinficeret organisk materiale.

De forekommer over hele verden i alle klimaer (selv p√• Antarktis). Men deres skadevirkninger er helt klart st√łrst indend√łrs, hvor de ofte kommer ind med andre pottede stueplanter eller kontamineret gromedie.

S√łrgemyg cannabis skadedyr
Voksne s√łrgemyg er ca. 3 mm lange og kan ses flyve op n√•r planten forstyrres. Larvestadiet af s√łrgemyggen er en alvorlig trussel, da de gnaver i plantens r√łdder og forringer optagelsen af vand og n√¶ringsstoffer.

S√łrgemyg bliver ofte tiltrukket af topskuddene, som de kan √łdel√¶gge ved at blive fanget i de klistrede krystaller. De l√¶gger deres √¶g i toppen af gromediet, hvis dette er fugtigt og lunt. Larverne er den store skadevolder i denne henseende. De gnasker i r√łdderne – prim√¶rt de sm√• sarte h√•rr√łdder (“feeder roots” p√• engelsk). Plantens evne til at optage vand og n√¶ring forringes og plantens v√¶kst h√¶mmes og i g√•r helt i st√• i v√¶rste fald. Ydermere kan angrebet for√•rsage svampeinfektion i rodzonen og rodr√•d, hvilket kan v√¶re katastrofalt.

De lever prim√¶rt i de nederste dele af planten, og flyver op fra potten, n√•r planten forstyrres. Deres afkom kan ofte ses i afl√łbsvandet/det overskydende vand, n√•r potten vandes og de derved skylles ud.

Andre alvorlige indikatorer p√• s√łrgemyg er blegning af plantens blade, brune bladspidser og udvikling af m√łrke pletter p√• bladene. Bladene kan ogs√• blive gule, begynde at h√¶nge og/eller kr√łlle. Effekten p√• hele planten kan inkludere seri√łs h√¶mmelse af v√¶ksten og at blade pludselig begynder at visne og falde af i st√łrre antal.

Hvordan forhindrer man s√łrgemyg?

Som med andre flyvende insekter er det altid en god id√© at v√¶re p√• forkant med eventuelle problemer ved at h√¶nge kl√¶bende insektf√¶lder/fluepapir i og omkring dyrkningsarealet. Det kan f√łrste omgang fange s√łrgemyggen og derved forhindre dem i at l√¶gge √¶g ved planterne, og hvis det fejler, i anden omgang give √©n et fingerpeg om en potentiel infestation tidligt i forl√łbet.

Da s√łrgemyg, udover r√łdder, spiser d√łdt plantemateriale, er det derfor vigtigt, at s√łrge for at samle visne og d√łde blade op l√łbende. Da deres foretrukne milj√ł er et med h√łj fugtighed, og med mange alger og h√łjt indhold af nitrogen, er det vigtigt ikke at overvande eller overg√łde (udover at begge ting ikke er gode i forvejen). For at forhindre s√łrgemyggene i at l√¶gge √¶g i gromediet kan man med fordel d√¶kke det af med plastik eller kl√¶de.

Hvordan bek√¶mper man s√łrgemyg?

En ofte anvendt bek√¶mpelsesmetode er vanding med en opl√łsning best√•ende af neemolie direkte i gromediet. neemolie cannabis skadedyrDet sl√•r effektivt larverne ihjel, og er et 100% organisk stof, der hverken skader planten eller fordelagtige mikrobakterielle kulturer. Behandlingen kan med fordel gentages efter ca. 7 dage.

Brug af nyttedyr er en anden effektiv l√łsning (nyttedyr.dk eller bioplant.dk). En af s√łrgemyggens st√łrste naturlige fjender er nematoden (en n√¶rmest mikroskopiske orm), som bek√¶mper larverne i jorden. Man k√łber dem i en pose, som man h√¶lder i vand, og vander med. Efterf√łlgende ‚ÄĚsv√łmmer‚ÄĚ nematoderne selv rundt i potten og inficerer larverne, hvilket dr√¶ber dem, og ud fra deres krop reproducerer nematoderne sig selv. Et andet effektivt nyttedyr er Hypoaspis jordrovmider, som udover s√łrgemyg ogs√• bek√¶mper trips m.v.

Metoderne bek√¶mper kun s√łrgemyggen i larvestadiet, som er det kritiske punkt, s√• vil det tage nogle uger f√łr man kan se forskellen i antal flyvende voksne s√łrgemyg. Hvis man ikke allerede har gjort det, er det derfor en super god id√© at ops√¶tte klisterf√¶lder/insektpapir, s√• ogs√• de voksne bliver bek√¶mpet.

Trips (Thysanoptera)

Trips ‚Äď alment kendt som tordenfluer/gnavpander p√• dansk ‚Äď er et udbredt cannabis-skadedyr. De kan v√¶re et stort problem, s√¶rligt i plantens tidlige liv, da de h√¶mmer v√¶ksten/udbyttet betragteligt, hvis ikke planten f√•r f√•r tid til at komme tilbage til h√¶gterne.

Trips Cannabis Skadedyr
Trips findes i varianter med vinger og som sm√• larver. De kan v√¶re sorte, gule og brune (larverne ofte gullige). De er 1-2 mm i l√¶ngden og derfor sv√¶re at f√• √łje p√• med det blotte √łje.

De kan komme indenfor gennem √•bne vinduer, andre potteplanter eller via t√łj og husdyr. Udend√łrs begynder de at komme om for√•ret, men hvis de kommer indenfor, kan de overleve her hele √•ret rundt. Selvom man er p√•passelig, kan de synes n√¶sten umulige at holde ude, og de fleste vil nok opleve at f√• dem p√• et tidspunkt.

De trives i lune omgivelser og er f√łlgelig oftest et alvorligt problem indend√łrs eller i drivhus.

De opdages derfor oftest ved at planten udviser symptomer.

Det klassiske f√łrste tegn er sm√• s√łlvagtige ‚ÄĚsnegle-spor‚ÄĚ eller prikker p√• bladene. Tripsene foretr√¶kker at opholde sig p√• undersiden af bladene, hvor de rasper l√łs (og for√•rsager celleskader) og ogs√• l√¶gger deres √¶g. Koncentrationen af dem er st√łrst p√• de nederste dele af planten, s√• det er her, der er oplagt at tjekke efter periodisk.

Mere alvorlige symptomer, når angrebet er længere fremme, er brune og gule irregulære plamager på bladene, og at planten begynder at tabe bladene.

 

Hvordan bekæmper man trips?

Ligesom ved bladlus kan vi anbefale Insektfri Spruzit fra hollandske ECOstyle. Det er et f√¶rdigblandet produkt, der best√•r af et naturligt udtr√¶k af krysantemumplanten. Det er godkendt til spiselige afgr√łder samt brug p√• √łkologisk arealer. Opl√łsningen spr√łjtes direkte fra sprayflasken p√• hele planten (det er vigtigt ogs√• at f√• d√¶kket undersiden af bladene). Herefter d√łr tripsene kort tid efter. Undg√• at spr√łjte om dagen eller i temperaturer over 25 C¬į for bedste effekt. Hvis angrebet er s√¶rlig slemt, kan behandlingen med fordel gentages efter 7 dage.

Biologisk bekæmpelse

Af nyttedyr kan Orius rovtæger (Orius majusculus) varmt anbefales. De tager både voksne trips og larverne. For ekstra effektivitet kan Orius ofte med fordel kombineres med Tripsrovmider (Amblyseuis cucumeris), som kun går efter larverne, da de hver trives ved lidt forskellige forhold, og derfor kan supplere og hjælpe hinanden.

Mellus (Trialeurodes vaporariorum & Bemisia tabaci)

Ogs√• kendt som ‚ÄĚhvide fluer‚ÄĚ (eller “whiteflies” p√• engelsk). Der findes prim√¶rt 2 arter af den i Danmark, som er potentiel problematisk indend√łrs og i drivhus, men de er meget ens, hvorfor vi vil behandle dem ens her. P√• friland er mellus sj√¶ldent et problem idet der er masser af dyr til at spise dem og milj√łet ikke er n√¶r s√• favorabelt som indend√łrs.

Mellus cannabis skadedyr
Mellus har vinger og minder udseendem√¶ssigt om m√łl. De voksne er 1,5-2 mm i l√¶ngden, og kan ses flyve rundt, n√•r planten forstyrres. Ligesom s√łrgemyggen er det larverne der forvolder den reelle skade.

Som navnet ‚ÄĚlus‚ÄĚ antyder, l√¶gger de luse-lignende √¶g som sidder fast p√• planten. √Üggene er tragt-formede og typisk gr√• eller gullige. Mellusens larver angriber cannabis p√• samme m√•de som bladlus og spindemider, nemlig ved at suge plantesaften fra undersiden af bladene.

Det er ret nemt at opdage voksne mellus, især ved at ryste planten, da man herefter kan se dem flyver op.

F√łrste symptom p√• mellus, man skal v√¶re opm√¶rksom p√•, er sm√• hvide pletter p√• oversiden af bladene. Dette er resultatet af larverne, der suger saften fra undersiden af bladene.

Ligesom bladlus udskiller mellusene ‚ÄĚhonningdug‚ÄĚ, som h√¶mmer plantens v√¶kst, og bl.a. danner grobund for sort skimmelsvamp, der hurtigt kan brede sig og √łdel√¶gge hele planten. Ydermere tiltr√¶kker honningduggen myrer, der hj√¶lper med at beskytte mellusene mod deres naturlige fjender, hvilket langt fra er ideelt.

Hvordan bekæmper man mellus?

Spr√łjtning med insektmiddel, beregnet til spiselige f√łdevarer, dr√¶ber b√•de √¶g, larver og voksne mellus efter f√łrste gang.

Der er mange varem√¶rker at v√¶lge imellem, men ECOstyle Insektfri Spruzit, som kan k√łbes i alle byggemarkeder/store varehuse, har vi gode erfaringer med. De er virksomme, godkendt til brug p√• √łkologisk arealer og nemme idet de er klar-til-brug som f√¶rdigblandede spr√łjteflasker. De spr√łjtes direkte p√• hele planten (det er vigtigt ogs√• at f√• d√¶kket undersiden af bladene). Undg√• at spr√łjte om dagen eller i temperaturer over 25 C¬į for bedste effekt. Hvis planten er h√•rdt angrebet, kan behandlingen med fordel gentages efter 7 dage.

En opl√łsning af neem-olie (f√łlg anvisningen p√• pakken), som er 100% organisk, er effektivt. Den store fordel ved neem-olie, er, at det virker systemisk. Det vil sige at planten efter nogle behandlinger, optager olien og derved dr√¶ber fremtidige skadedyr der spiser/suger af den. Det er i den sammenh√¶ng vigtigt at bem√¶rke, at man kun b√łr spr√łjte med neem i vegetativ fase og tidligt i blomst (og undg√• at ramme topskuddene), da det er en √¶terisk olie der kan give cannabissen en halvklam smag og √łdel√¶gge aromaen.

Biologisk bekæmpelse

En biologisk bek√¶mpelsesmetode er nyttedyret, Mellus-snyltehvepsen (Encarsia formosa). De er effektiv i starten af et angreb, men i mere fremskredne tilf√¶lde kan de ikke f√łlge med mellusenes reproduktionsrate. Bek√¶mpning skal derfor foreg√• i kombination med en af ovenst√•ende metoder. Mellus-snyltehvepsene k√łbes som pupper, der placeres i rummet, og efter en uge udkl√¶kker de sm√• snyltehvepse, som flyver ud og jager mellusens larver. N√•r de er fundet l√¶gger snyltehvepsen sine √¶g i larven, hvilket dr√¶ber den. Den l√¶gger dog kun √¶g i mellus-larverne sidste stadie, hvilket vil sige at de voksne mellus stadig flyver rundt og l√¶gger √¶g. Klisterf√¶lder/insektpapir kan ikke bruges til at fange de vokse, da ogs√• snyltehvepsene g√•r i dem.

Af disse √•rsager kan det eksempelvis v√¶re en god fremgangsm√•de at bruge neem-olie eller insektspray hurtigst muligt, for at nedbringe antallet dramatisk, og derefter uds√¶tter snyltehvepsen 7 dage efter i stedet for at spr√łjte med samme opl√łsning igen. P√• den m√•de bliver eventuelle overlevere jagtet og nedk√¶mpet kontinuerligt og virker samtidigt pr√¶ventivt mod nye invaderende mellus.

Skjoldlus (Coccus hesperidum, C. Hesperidum og Pulvinaria sp.)

Der findes et utal af arter, men ovenstående er de mest almindelige i Danmark.

De har mange naturlige fjender udend√łrs, hvilket prim√¶rt g√łr dem til et problem indend√łrs hvor de er beskyttet og kan formere sig uhindret. Hannerne har vinger, men lever kun kortvarigt, s√• det er oftest voksne hunner eller √¶g, der bliver introduceret indend√łrs via haveredskaber, t√łj og/eller husdyr.

Skjoldlus på cannabis skadedyr
Skjoldlus er som navnet antyder dækket af et skjold. Der findes et utal af arter og nogle har et melet vokslag i stedet for et fast skjold. Fælles for dem er dog, at de er godt beskyttet og vanskelige at bekæmpe.

Når skjoldlusen har fundet en velegnet værtsplante (de har en bred appetit og elsker cannabis), etablerer den sig herpå, hvorefter den danner et beskyttende skjold og forbliver ubevægelig resten af dens liv. Under skjoldet lægger den æg, mens den suger plantesaft. De unge larvestadier af skjoldlusen har ben, og det er dem, der spreder arten.

De sl√•r sig gerne ned p√• b√•de stammer og blade. Skjoldlusens sugen sv√¶kker plantens modstandsdygtighed, h√¶mmer/stopper v√¶ksten og resulterer i reduceret afkast/udbytte ved h√łsttid.

Gulning af bladene er f√łrste tegn p√• et angreb og i sv√¶re tilf√¶lde vil cannabissen til sidst visne og d√ł.

Et andet symptom er den s√•kaldte ‚ÄĚhonningdug‚ÄĚ p√• bladene. Dette stof udskilles af skjoldlusene og er en ideel grobund for forskellig infektioner s√•som sort skimmelsvamp, som hurtigt kan brede sig og f√• hele planten til at bukke under. Derudover kan honningduggen tiltr√¶kke myrer, hvilket heller ikke er optimalt, da disse kan hj√¶lpe med at sprede arten. Sidst, men ikke mindst blokere honningduggen fysisk bladene s√• fotosyntesen g√•r drastisk nedad hvilket selvsagt h√¶mmer v√¶ksten yderligere.

Forebyggelse af skjoldlus

Udend√łrs er de som regel ikke nogen overh√¶ngende trussel pga. rovdyr naturligt begr√¶nser dem, men de kan dog sagtens blive det – is√¶r i drivhus. Laverne kan bev√¶ge sig, men er stadig ret d√•rlige til det. Kuperet terr√¶n er en stor barriere for dem. Uj√¶vn jord og sm√•sten rundt om planterne kan forhindre dem i at n√• hen til dem. Et andet trick er at plante f.eks. rosenbuske rundt om, som p√• den m√•de stoppe og distrahere dem s√• de ikke kommer videre.

Indend√łrs skal man tjekke nyindk√łbte potteplanter igennem for ut√łj. N√•r de f√łrst er inden for husets fire v√¶gge, kan de nemt sprede sig til ens cannabisplanter. Der er selvf√łlgelig ogs√• vigtigt, at holde udend√łrs og indend√łrs haveredskaber adskilt. T√łjskifte, hvis man har lavet udend√łrs havearbejde, er ogs√• en god forholdsregel, f√łr man g√•r ind i sin indend√łrs have.

Hvordan bekæmpes skjoldlus?

I det √łjeblik man opdager, at skjoldlus har etableret sig, b√łr man isolerer den p√•g√¶ldende plante(r) omg√•ende s√• infestionen ikke spreder sig yderligere.

Man kan derefter fors√łge at spr√łjte med diverse insekticider (Insektfri Spruzit). Dog beskytter deres skjold de voksne √¶gl√¶ggende hunner i en uhyggelig effektiv grad. Man skal kun forvente, at det sl√•r nymfer og hanner ihjel. Det kr√¶ver en kombineret indsats at komme skjoldlusene til livs. Man b√łr inspicere planterne dagligt og se hvorn√•r der udkl√¶kker mange nye larvenymfer. Derefter kan man spr√łjte, s√• de d√łr. Parallelt med dette forl√łb kan m√• ‚ÄĚmekanisk fjerne‚ÄĚ i.e. skrabe de voksne skjoldlus af planten.

Neem-olie er ret effektivt mod skjoldlus i alle stader selv hunnerne med skjold. Produktet blandes med vand (f√łlg pakkens anvisninger) og spr√łjtes med forst√łverflaske p√• hele planten. Neem-olie virker systemisk hvilket vil sige at det optages af planten og g√•r udenom skjoldlusens skjold idet plantesaften, dens f√łdekilde, bliver giftig for den. Neem-olie er dog kun velegnet til planter i vegetativ stade samt de f√łrste par ugers blomstring. Oliens kraftige duft kan √łdel√¶gge smagen og aromaen af dine afgr√łder.

Biologisk bekæmpelse

Nyttedyr kan ogs√• benyttes og her er marieh√łnen velegnet. Man skal dog v√¶re opm√¶rksom p√• at arealet, hvor de bruges, skal v√¶re mere eller mindre hermetisk lukket, da de ellers har tendens til hurtigt at flyve v√¶k.

Kålorme og diverse larver

Udend√łrs kan man risikere at st√łde p√• k√•lorme og andre larver med glubende appetit.

Larve kålorm cannabis
Larver af forskellige sommerfugle og natsv√¶rmere udkl√¶kker s√• tidligt som maj-juni, og kan g√łre stor skade p√• afgr√łderne i l√łbet af sommeren.

Et gruppe store k√•lsommerfuglelarver kan p√• rekordtid gnaske overordentlig store portioner i sig og resultatet kan v√¶re fatalt selv for veletablerede, voksne cannabisplanter. De store √•bne s√•r p√• planten kan medf√łre en masse problemer, s√•som infektioner og tiltr√¶kke mindre saftsugende skadedyr til planten, hvilket alt sammen h√¶mmer cannabissens v√¶kst.

Den store art af k√•lorm er klart den v√¶rste, da den for det f√łrste er ret stor (omkring 4 cm lang) og glubsk, og for det andet, fordi de ofte er flere p√• samme plante. Begge ting g√łr dem ‚Äď heldigvis, men paradoksalt nok – ogs√• lettere at f√• √łje p√•.

F√łrste tegn p√• larver er gennemtyggede blade, st√¶ngler og topskud. De nyudkl√¶kkede larver fort√¶rer cannabissen p√• en overfladisk og sporadisk facon. De √¶ldre og st√łrre larver gnasker derimod huller i bladene, og g√•r heller ikke af vejen for at tage bladst√¶nglerne med. Gnaske-angrebet kan forveksles med snegleangreb, dog er der her ofte slimspor p√• bladene.

Et andet tydeligt tegn er plamager af v√•dt r√łd-brun eller sorte kugler p√• bladene, som er lavernes ekskrementer. Hvis man er i tvivl om gnasket kommer fra en snegl eller larve, s√• kig efter larvens ekskrementer og snegleslim.

Forebyggelse af kålorme og diverse larver

Hvis man har mulighed for det, kan det v√¶re en k√¶mpe fordel at ops√¶tte insektnet omkring sine udend√łrs planter eller i drivhusets vinduer. Derved f√•r sommerfugle, m√łl mv. ikke adgang til at l√¶gge √¶g i planter. Nettet skal v√¶re helt t√¶tsluttet p√• alle sider, da de nok skal finde frem til eventuelle huller.

Det er altid en god id√© at kontrollere sine planter p√• daglig basis (ogs√• under bladene). Hvis man f√•r √łje p√• √¶g skal de selvf√łlgelig fjernes f√łr de kl√¶kker.

En pr√¶ventiv omgang spr√łjtning med neem-olie i vegetativ perioden kan ogs√• afskr√¶kke insekterne i at l√¶gge deres √¶g der.

Hvordan bekæmpes kålorme og diverse larver?

Dipel-DFMan kan g√łre det “au natural” og fjerne dem manuelt. Det foruds√¶tter, at man har et overskueligt antal planter, samt at infestionen ikke er for omfattende.

Man kan spr√łjte med et klar-til-brug insekticid s√•som Insektfri Spruzit fra ECOstyle, der dr√¶ber larverne ved kontakt. Begge er lavet til brug p√• spiselige afgr√łder og er godkendt til brug p√• √łkologiske arealer.

En anden mulighed er at bruge bakteriepr√¶parat DiPel DF, som er et biologisk insekticid m√•lrettet sommerfugle-, m√łl- og natsv√¶rmerlarver. Opl√łsningen spr√łjtes p√• planten, hvorefter larverne indtager det. N√•r det sker, stopper de med at indtage f√łde og de d√łr efter f√• dage. Hvis der udkl√¶kker nye larver kan man gentage behandlingen efter 10-14 dage. L√¶s grundigt anvisningen p√• produktet (f.eks. er det vigtigt at minimumstemperaturen er 15 ¬įC.

Biologisk bekæmpelse

Hvis man dyrker i et lukket drivhus og sætter insektnet for vinduerne, kan man med fordel introducere nyttedyr for at regulere bestanden. Der findes nyttedyr til sommerfugle- og natsværmerlarver bl.a. æg-snyltehvepsen (Trichogramma sp.) samt rovtægen, Podisus maculiventris.

Snegle

Der findes et utal af sneglearter i Danmark, som traditionelt opdeles i to grupper: Husb√¶rende snegle og n√łgensnegle. F√łrstn√¶vnte er i almindelighed uskadelige ‚Äď medmindre de forekommer i stort antal, hvilket sj√¶ldent sker ‚Äď mens de sidstn√¶vnte, n√łgensneglene, typisk er dem, der giver store problemer.

Deroceras reticulatum
Agersnegl (Deroceras reticulatum)

De to st√łrste snegle-trusler for cannabisplanten i Danmark er Den Iberiske Skovsnegl (Arion lusitanicus) ‚Äď aka den frygtede dr√¶bersnegl ‚Äď og agersneglen (Deroceras reticulatum). De betragtes som de mest destruktive for udend√łrs dyrkere, idet de har en glubsk appetit og ofte forekommer i stort antal p√• samme sted.

Dr√¶bersneglen bliver op til 15 cm lang og kan variere i farven fra r√łd/brun til m√łrk. Den kan v√¶re sv√¶r at identificere, da det er nemt, at forveksle med andre n√łgensnegle. Hvis der er mange snegle samlet med ovenst√•ende karakteristik, er det h√łjst sandsynlig dr√¶bersnegle.
Agersneglen bliver op til 4 cm lang og findes i lyse og m√łrkegr√• varianter. De er udelukkende nataktive, s√• de kan v√¶re sv√¶re at finde om dagen, da de gemmer sig.

Forekomsten af snegle variere alt efter hvor i landet man er. Nogen vil aldrig opleve problemer, mens det for andre vil være et tilbagevendende problem. Som husregel kan man sige at jo mere kalk, der er i jorden, jo flere snegle er der også.

F√łrste tegn p√• snegle er ofte gnaskem√¶rker i afgr√łderne akkompagneret af slimspor p√• bladene eller p√• jorden omkring planterne. Hullerne er irregul√¶re i form og typisk j√¶vnt fordelt og m√•lrettet de bl√łdeste dele af planten. Selvom skaderne i f√łrste omgang kan formodes for√•rsaget af en enkelt ‚ÄĚl√łbsk‚ÄĚ snegl, kan det p√• kort tid udvikle sig til rigtig mange snegle, hvorefter situationen hurtigt kan blive kritisk.

Hvis der er gnaskem√¶rker, og man ikke kan se slim, s√• tjek efter sorte kugler og r√łd/brun plamager p√• og ved planten. Dette er ekskrementer som indikere at der er ikke er tale om snegle, men derimod sommerfuglelarver.

Forebyggelse af snegle

Der findes flere måder at reducere risikoen og/eller forhindre sneglene i at nå dine planter.

F√łrst og fremmest kan man g√łre omr√•det uattraktivt ved at fjerne sneglenes foretrukne tilholdssteder. De elsker fugt og skygge s√•som t√¶t bundd√¶kke, planter med lavth√¶ngende blade og s√¶rligt kompostbunker.Sneglehegn

Man kan derudover lave forskellige barriere; f.eks. snegle- og kobberhegn.

Sneglehegn er en lodret barriere (ofte i tyndplade (metal), hvor kanterne er 6 cm og bukket i en vinkel på ca. 50 grader. Snegle vil ikke kunne forcere kanten uden at falde ned. Hegnet skal være 20 cm over jorden og 10 cm under jorden.

Et andet eksempel er kobberhegn, som dog er v√¶sentlig dyrere pga. materialeprisen. Kobberhegnet skal ikke have nogen bukket kanter eller ligner, idet det virker ved at have en naturlig elektrisk ladning, der virker som et mini-st√łdhegn p√• sneglene.

Hvordan bekæmpes snegle?

Manuel indsamling af sneglene er en af de vigtigste metoder til bek√¶mpelse. Sneglene kommer ud sidst p√• dagen/skumringstid, s√• det er lettest at finde dem her. De samles i en spand og s√¶ttes enten fri langt fra haven eller aflives (NB. dr√¶bersneglen anses for at v√¶re en invasiv art, s√• den b√łr altid aflives).

Sneglef√¶lde cannabisSom supplement til manuel indsamling er det en gode id√© at ops√¶tte sneglef√¶lder. Disse kan k√łbes i de fleste byggemarkeder, planteskoler og st√łrre supermarkeder. Man kan dog ogs√• sagtens lave dem selv, da det essentielt bare er en beholder nedgravet i jordovefladen med et lokkemiddel. S√łg p√• Google efter sneglef√¶lder eller √łlf√¶lder, s√• er der mange eksempler herp√•.

Udover indsamling af snegle skal du også kigge efter deres æg. De er 3-4 mm i diameter, helt hvide og ligger ofte i klynger på fugtige og skyggefulder steder f.eks. lige under jordoverfladen eller visne blade.

Der findes ogs√• sneglegift s√•som Ferramol, som er godkendt af Milj√łstyrelsen til arealer med spiselige gr√łnsager. Vi vil dog ikke umiddelbart anbefale, at man bruger det. Selvom det skulle v√¶re uskadeligt for pindsvin, fr√łer, tudser mv. bliver det af mange mist√¶nkt for ikke at v√¶re helt harml√łst trods alt. Sidst, men ikke mindst, er sneglegift ikke et ‚ÄĚquick-fix‚ÄĚ mod de store n√łgensnegle, men skader prim√¶rt de mindre skadelige/gavnlige sm√• husb√¶rende snegle (og de er jo synd).

Biologisk bekæmpelse

En anden mulighed er at lokke sneglens naturlige fjender indenfor i haven. Det kan man g√łre ved at lave skjulesteder og tilbyde dem f√łde. Pindsvin, fugle, fr√łer og tudser, er alle effektive til at holde sneglene i skak og g√łr ingen skade p√• planterne.

Opsummering

Uanset hvilke skadedyr, der er tale om, er det vigtigt at holde √łje med symptomerne og tage h√•nd om dem tidligt i forl√łbet. Hvis man f√łrst opdager skadedyrene, n√•r de er veletableret, er de vanskeligere at bek√¶mpe. Risikoen, for at afgr√łderne tager skade, bliver derved desto meget st√łrre.

Daglig overvågning af planterne og forebyggelse er altid bedre end bekæmpelse.

I et indend√łrs kontrolleret milj√ł er sandsynligheden for skadedyr f√łlgelig mindre. Men kommer dyrene f√łrst indenfor er der ofte ideelle v√¶kstbetingelser, s√• problemet kan vokse sig k√¶mpestort p√• kort tid. Indend√łrs kan de tillige trives √•ret rundt, mens de udend√łrs ville d√ł efter s√¶sonen.

Det vigtigste man kan g√łre indend√łrs, for at minimere riskoen for skadedyr, er at holde en ordentlig luftfugtighed og temperatur, god luftcirkulation samt fjerne d√łd biomasse.

Indg√•ende luft (indsug) b√łr filtreres gennem et decideret insekt/pollen-filter; og √•bne vinduer b√łr forsynes med insektnet.

Det er ofte nemt at forveksle et skadedyrsangreb med et g√łdning-relateret problem, da dyrene kan v√¶re sv√¶re at finde og symptomerne kan ligne hinanden.

Ved at l√¶se lidt om skadedyr og s√¶tte sig ind i hhv. over- og underg√łdning, kan man dog godt hurtigt finde kilden til problemet. Som med alt andet bliver det lettere med erfaring, og fortvivl ikke: Alle vil b√•de inden- og udend√łrs ‚Äď lige meget hvor mange forholdsregler man tager – f√łr eller siden f√• skadedyr. Det vigtigste er blot at man minimere risikoen, samt opdager og handler tidligt i forl√łbet.

Del: